Bindevæv kan være løst (som det ses mellem Almas hænder) eller fast - det vi også kender som fascier, aponeuroser og septa. Ordet og begrebet fascier, er blevet det helt nye sort. Alle snakker om det, men ingen ved 100% hvad det er. Er det ikke interessant? Faktisk er man ikke engang enig i den internationale forsker verden, hvad der er fascier, hvad der er løst bindevæv, hvad det fascielle system er eller hvor den superficiel fascie sidder… Nogen af de store kanoner - Schleip, Findley, Vilke, Klinger, Hodges og Barbe prøvede i 2018 at skrive en artikel - en concensus statement - om terminologien bag fascier - men ikke alle de store kanoner var med - og det handler måske om, at der stadig ikke er opnået enighed om terminologien.
Jeg læner mig meget op af Leon Chaitow og hans bog “Fascial dysfunction - the manual approach”, Helen Langevins forskning, der særligt retter sig mod cancer samt Preeti Raghavan der særligt har fokus på neurologi.
Robert Schleip er meget interessant når det handler om interoception - kroppens fortælling om kulde, varme, sult, tørst, kløe, tisse mm.
Jeg ved heller ikke 100% hvad det er. Forskningen om fascier/bindevæv er inden for den medicinske verden meget ny. Da jeg læste på fys-uddannelse (1988-1991) stod der i anatomibogen; “bindevæv er det der fylder tomme rum ud.” Og det er jo korrekt, men der stod ikke så meget mere end det.
I løbet af de sidste 30 år, har det åbnet sig en Pandoras æske med viden og holdninger til fascier/bindevæv. Og vi er blevet klogere - men som min manuelle læremester dr. Leon Chaitow sagde i 2018 - “Det vi ved om fascier og bindevæv er, at vi ikke ved særligt meget”. Men han sagde også at vi må forholde os til det vi ved på nuværende tidspunkt og have en stor ydmyghed i forhold til alt det vi ikke ved.
Jeg begyndte selv, at interessere mig for fascier/bindevæv i 2009, da jeg underviste på fys-uddannelsen, og var så træt af at høre at “Strækøvelser virker ikke” - for vi kunne jo se, at der var noget der virkede på leddenes mobilitet/bevægelighed.
Men det er bevist mange gange, at statiske stræk ikke virker.. Det klassiske stræk hvor man holder stilingen i 20-30 sekunder. Det har Peter Magnusson bevist mange gange.. I 2009 var jeg på mit første kursus i Anatomi Trains og her stiftede jeg for alvor bekendtskab med bindevævet og hvorledes det BINDER VÆV SAMMEN. Jeg dykkede ned i Gil Hedleys “Integral Anatomy Series” og hørte the Fuzz speech for første gang (siden har jeg nok hør den 100 gange og synes stadig den kan noget).
Jeg kiggede i yogaens verden - og prøvede at lure, hvad de neurofysiologisk gjorde for, at forbedre mobiliteten.
Rejsen fra Fysio Flow til Søhestemad
Mange forelæsninger, kurser i Dubai, London og Washington, søgninger på pubmed, snakke og kurser med Leon Chaitow og en masse timer senere, udviklede jeg Fysio Flow. Jeg gjorde det fordi jeg manglede en fysioterapeutisk, naturvidenskabelig udgave af yoga og tilgang til mobilitetstræning.
Jeg afholdt mit første Fysio Flow kursus i 2013 og var ved at dø af skræk! Der kom 20 af de dygtigste fysioterapeuter jeg kender i Danmark, og skulle høre om mine tanker om bindevæv, mobilitet og fysioterapi.
Heldigvis gik det rigtig godt, og i løbet af meget kort tid blev Fysio Flow kæmpe stort. Det bredte sig som en steppeild og tog helt pusten fra mig.
I slutningen af 2014 kunne jeg godt se, at enten skulle jeg arbejde fuld tid med Fysio Flow - kurser og workshops - eller også skulle jeg noget helt andet. Og da jeg på det tidspunkt, lige var gået på opdagelse sammen med børnepsykolog Charlotte Bjerregaard, ind i feltet om børn, stress og mental sundhed - og opfandt begrebet “Søhestemad” - valgte jeg at skille mig af med Fysio Flow. Fysio Flow blev overdraget til Elin Solheim, der har kørt det lige siden. Jeg har ikke mere med Fysio Flow at gøre, men synes stadig, at bindevæv er noget af det mest interessante væv i kroppen. Særligt fordi jeg er så overbevist om, at det bliver stramt og irriterende når vi bliver stressede og mentalt overbelastede.
Det resulterede I en artikel I 2019 - “A possible pathway for stress to fibroses”, hvor jeg prøver at tydeliggøre den neurofysiologiske sammenhæng, der kan være mellem stress og følelsen af en stram og stiv krop.
Den indvendige våddragt
Da jeg udviklede Fysio Flow, omtalte jeg altid den dybe fascie - som vores indre våddragt. Den dybe fascie - fascia profundus - er den man når til, når man skræller hud, underhud og fedtlaget af kroppen. Inden vi når til de flotte muskler og knogler, er vi iklædt en hvid fibrøs heldragt, der holder sammen på kroppen, inddeler musklerne i loger og gennem stramme og lange fibrøse strøg, sørger for at kraft og stabilitet kan transporteres gennem kroppen. Tænk på toracolumbal fascie eller tractus iliotibialis, hvor lange, seje og kollagene strøg støtter kroppen og binder alt væv sammen (deraf ordet bindevæv/connective tissue - smart ikk?).
Bindevævsvåddragten kan være smooth, eftergivelig og nem at tage af og på. Men den kan også være stram, tør og mega irriterende at tage af og på. Det er forskellen på en sundt, olieret og vaskulariseret bindevæv til forskel for et stramt, tørt og umedgørligt bindevæv.
Kurser om facsier og bindevæv
Nu holder jeg kurser om fascier og bindevæv igen - og skal jeg fortælle en hemmelighed?? Der er ingen evidensbaseret tilgang hverken til manuel behandling eller mobilitetstræning, når det gælder den naturvidenskabelige baggrund. Ingen RCT studier, ingen kohorte og ingen caseserier… Men det betyder ikke, at der ikke er plausible argumenter.
Det vi kan kalde evidens baseret praksis.
Jeg prøver hele tiden at se på, hvad forskningen siger om fascier/bindevæv, hvordan forskning kan danne grundlag for manuel behandling og mobilitetstræning og hvad patientens oplevelser er.
Jeg synes efterhånden argumenterne bliver stærkere og stærkere.
Men det bliver også tydeligere og tydeligere, at det ikke er muligt at lave et randomiseret kontrolleret forsøg…
Jeg er mere og mere overbevist om, at den mentale sundhed sætter fysiologiske spor i dit bindevæv. Når dit sympatiske nervesystem tændes, af en eller anden årsag, du får hjertebanken, lidt ondt i maven, lidt svært ved at trække vejret, ryster lidt, sover måske lidt dårligt - så viser forskning, at kroppens inflammationsberedskab tændes. Kroppen bliver pro-inflammatorisk.
Det forskningen peger i retning af er, at de cytokiner der udskilles når kroppen er pro-inflammatorisk, er identiske med de der kan få bindevævet til klistre. Det der bekymrer mig, er ikke det samme der bekymrer dig.
Det der gør mig bange er ikke det samme som gør dig bange. Det der påvirker mit bindevæv til at blive mere klistret er ikke det samme der påvirker dig. Det der tænder mit sympatiske nervesystem er ikke det samme som det der tænder dit. Så hvordan skal vi kunne randomisere det??
Der er nogen der prøver at lave “Den samme behandling til den samme udfordring”, men det giver ikke rigtig mening i min verden. Men måske det gør i andres.
Det du får på mine kurser er, en opdateret viden om bindevævets anatomi, fysiologi og patologi. Derudover får du ideer til hvordan du kan arbejde manuelt og træningsmæssigt for at påvirke leddens mobilitet.
Jeg har udviklet WOODY - et lille træ-behandlerredskab, der kan bruges til det dr. Chaitow kalder “Press and Sroke” - kineserne kalder det Gua Sha, og det bruges til at påvirke gliddet mellem vævsstrukturerne og nedsætte inflammation. WOODY-kurserne kan tages selvstændigt eller i forbindelse med bland-selv kurserne.
Bland selv kurserne er super interessante for mange. Her er jeg ofte blevet inviteret til at holde oplæg om fascier og bindevæv i relation til neurologi eller bryst-cancer eller børn og bindevæv. På bland selv kurserne, er det ofte sundhedscentre, klinikker eller andre større forsamlinger af fys og ergoterapeuter, der arbejder inden for samme felt, der beslutter hvad kurset skal have fokus på. Jeg kommer med min viden om bindevæv og kursisterne kommer med deres viden om deres fagdelt, og så får vi det til at gå op i en højere enhed.
Jeg tror aldrig, jeg bliver færdig med at blive klogere på bindevæv. Det er altomfattende og er tæt forbundet med vores immunsystem og endokrine-system - og hvis der er noget der er vanskeligt at forstå - så er det immunsystemet og det endokrine-system...
Men det er også vanvittigt spændende - og særligt synes jeg at koblingen mellem mental sundhed og bindevæv måske kan give os forklaringer på mange sygdomme, funktionelle lidelser og følelsen af en stram og stiv krop…. Så jeg bliver ved lidt endnu med at prøve at forstå bindevævet - det væv der binder alt sammen….
Skal vi afholde kursus sammen? - skriv til mig på pernillefys@gmail.com
Har du brug for behandling af stramt og stift bindevæv? - skriv til mig på pernillefys@gmail.com
