Sundhed og trivsel for børn og voksne med udviklingshandicap
TOAST
Sundhed og trivsel for børn og voksne
med udviklingshandicap
Siden 2016 har jeg været en del af træner teamet hos AB håndbold special og i 2021-2025 var jeg håndboldlandsholdstræner for Special Olympics damerne.
At være en del af AB Håndbold Special og bruge min fritid på at få mit håndboldhjerte til at banke sammen med unge og voksne med udviklingshandicap, gør mig glad helt ind i cellerne...
Derfor har jeg haft en grundlæggende lyst til at skrive denne bog, hvor jeg prøver at sætte fokus på de muligheder vi har - gennem evidens og spændende forskning - når vi gerne vil arbejde med sundhed og trivsel sammen med mennesker med udviklingshandicap.
Og jeg skriver SAMMEN MED - det handler om at vi er sammen, sammen sveder, sammen griner og sammen løfter hinanden.
En sund og sjov livsstil med fysisk aktivitet kan styrke livskvaliteten og forebygge livsstilsygdomme. Og gode relationer og fællesskaber har en gavnlig virkning på mental sundhed og trivsel.
Foredragene beskriver ud fra et bio-psyko-socialt perspektiv, hvordan man gennem fysisk aktivitet og inkluderende aktiviteter kan styrke glæde og selvværd hos mennesker med udviklingshandicap.
Foredragene henvender sig til: Forældre til børn, der er har et fysisk eller mentalt udviklingshandicap. Desuden henvender foredragene sig til voksne, der arbejder eller er i tæt kontakt med mennesker med udviklingshandicap, herunder handicaphjælpere, pædagoger og ikke mindst børnenes omsorgspersoner på fx bosteder eller STU’er