Jeg er som udgangspunkt uddannet fysioterapeut i 1991, men har beskæftiget mig rigtig meget med mange felter af sundhed. i 2004 tog jeg min master i Sundhedspædagogik fra Danmarks Pædagogiske Universitet og i 2007 blev jeg lektorgodkendt ved Fysioterapeutuddannelsen.
Jeg er international akkrediteret underviser for Performance Stability og stifter af Fysio Flow, som jeg launchede i 2013 og gik helt ud af i 2019.
Jeg har min egen klinik i Bagsværd, hvor jeg har specialiseret mig i at behandle børn - specielt børn der er ramt af bekymringer eller stress.
Min tilgang er baseret på naturvidenskabelighed og troen på at en ærlig kommunikation i børnehøjde, er det der virker bedst.
Jeg har derudover et særligt neurofysiologisk blik for børn med ADHD, angst eller autisme og er rigtig glad for at arbejde fysioterapeutisk med de her særlig skønne unger - og deres familier. Det der egentlig er interessant om mig, er at jeg har en passion og en vision omkring mit arbejde og mit liv.
Jeg har mærket på egen krop, hvordan det føles når nervesystemet går i "overdrive", hjertet hamrer afsted og søvnen udebliver - og jeg har mærket på egen krop hvordan viden om neurofysiologi gav mig kontrollen og livet tilbage.
Jeg tror på at hvis vi ved hvorfor vi har det som vi har det - med et afsæt i naturvidenskabelig viden - så er det nemmere både for børn og voksne, at forstå og gøre noget ved et nervesystem ude af synk.
Børn, stress, ADHD, autisme, angst, neurofysiolog, mobilitet, fysisk aktivitet, vejrtrækning og manuel behandling - Det er overskrifterne på, hvad jeg primært beskæftiger mig med i min virksomhed - både som behandler, underviser og foredragsholder.
Se mit CV her